Umbraco er et topmoderne og gratis open source CMS-system, som hjælper dig med at organisere og fremvise digitalt indhold. Denne platform kan anvendes af store såvel som små virksomheder – uanset projektets størrelse.
Umbraco er understøttet af professionelle udviklere i hele verden, der yder effektiv support og sørger for at opdatere og videreudvikle CMS-systemet.
For at holde sit CMS-system sikkert og stabilt, er det som med alt andet software, vigtigt at holde det opdateret. Men på et tidspunkt kan man ikke længere "nøjes" med små patches og mindre opdateringer, da versionen ganske enkelt ikke længere supporteres.
Hvad er en "Major Release"
Major release kendetegnes ved opdatering af den første del af versionsnummer.
F.eks. 11.x.x og 12.x.x
Hvad er en "Minor Release"
Minor releases kendetegnes ved opdatering af de efterfølgende dele af versionsnummeret.
F.eks. x.2.x og x.9.x samt x.x.1 og x.x.2
Hver 4. major version bliver en version med ”Long Term Support”.
Det betyder at ca. hvert 2. år kommer en version hvortil der vil være en udvidet supportperiode.
I skrivende stund (November 2023) vil dette så være Umbraco Version 13 der bliver lagt ud December 2023.
Nye ”større” ændringer og tilføjelser kommer kun i major versionerne og altså ikke i nogle minors.
Dvs.:
12.0.0 = Større ændringer og ny funktionalitet.
12.1.0 = Mindre ændringer og udbedringer til eksisterende funktionalitet.
Support-fasen
I denne fase rettes fejl og sikkerheds issues. Det er også muligt at oprette nye Cloud-projekter inden for denne fase.
Der vil også komme patches til forbedret kompatibilitet for servere, frameworks og browsere.
Sikkerheds-fasen
Når en version ikke længere befinder sig i support-fasen, så overgår den til en sikkerheds-fase.
I denne fase vil der stadig kommer sikkerhedsopdateringer til den pågældende version.
Når en version bevæger sig ud af Sikkerheds-fasen, betegnes den som ”EOL” (End-of-Life) og der vil ikke længere komme sikkerhedspatches til versionen.
Dog KAN det forekomme at der udrulles enkelte kritiske sikkerhedspatches til versioner der har nået EOL, men dette vurderes fra gang til gang.
Aktive releases pr. (juli 2024)
Version | Release date | Release Type | Support phase | Security phase | End-of-Life |
Umbraco 8 | February 26, 2019 | N/A | N/A | February 24, 2024 | February 24, 2025 |
Umbraco 10 | June 16, 2022 | LTS | December 1, 2022 | June 16, 2024 | June 16, 2025 |
Umbraco 13 | December 14, 2023 | LTS | May 30, 2024 | December 14, 2025 | December 14, 2026 |
Umbraco 14 | May 30, 2024 | STS | November 14, 2024 | March 2, 2025 | May 30, 2025 |
Kontakt os for at høre mere.
Thomas Dzougov
Salgschef