Opgave
Belysning af udgangspunktet
Sirius ønskede en ny webplatform med en stærk integration til deres ERP system.
De havde en ældre B2C webshop, som ikke var integreret med Microsoft FO. Alle ordrer blev derfor dirigeret via et andet ERP system for så efterfølgende at blive manuelt oprettet. Det gav en proces med mange udfordringer.
Med en ny webplatform ville Sirius også gerne åbne op for at kunne sælge til B2B kunder, samt få bedre styr på deres produktdata, som lå placeret i filer, excelark, og ERP system.
Udfordring
Tid var en vigtig faktor
Oktober-december er de absolut største måneder for Sirius med salg af lys - primært til juleoppyntning.
Derfor var det vigtigt, at den nye B2C webshopløsning blev klar til denne salgsperiode, da det ellers kunne betyde et væsentligt forbrug af personale til håndtering af ordrene.
Om
Sirius er et designhus med speciale i lys
I over 30 år har Sirius produceret og skabt trendsættende lysdekorationer og nyfortolkninger af klassiske lysdesign.
Sirius er etableret i 1971, og sælger i dag sine produkter i en lang række lande verden over. De har via kontinuerlig produktudvikling og samarbejde med anerkendte designere, skabt Europas stærkeste sortiment inden for dekorationsbelysning.
For Sirius er det vigtigt, at produkterne er smukke, men funktionaliteten og kvaliteten skal også være i orden. Kernen i deres produkter er evnen til at skabe den særlige og hyggelige atmosfære, som kendetegner lys, og at bringe glæde – både indendørs og udendørs - i ethvert hjem år efter år.
Sirius’ produktudvikling er forankret i den nordiske designtradition. Designet skal ikke blot være smukt og vække følelser, men også være funktionelt.
Sirius’ mission er at bevare sin markedsposition som den mest innovative og kreative producent af lysdekorationer.
Løsning
En ny webplatform på 8 uger
Vi har lavet en løsning til Sirius baseret på en Dynamicweb platform, som gør det muligt både at opsætte en B2C og en B2B webshop.
På 8 uger har vi opbygget en samlet varestruktur i en ny PIM-løsning til Sirius, samt sat en B2C webshop op med direkte integration til deres ERP, Microsoft FO.
Med integrationen til FO hentes priser og lagerstatus i realtid, hvilket gør, at produkternes visning blandt andet er defineret ud fra lagerstatus.
Derudover har vi også lavet en custom-integration til FO, så kan ordrene efterfølgende opdateres med Track&Trace fra kundens valgte fragtfirma, og en integration til online betaling via ePay betalingsgateway.
Med en ”standard out-of-the box” løsning har Sirius fået mulighed for selv at justere på design og webpræsentation samt opsætte nye sider og kampagner. Vi har assisteret med undervisning, så Sirius selv kan varetage den del.
Løsningen til Sirius - kort fortalt
Vil du vide mere?
Tag fat i os og hør hvordan vi kan hjælpe med at fremme din forretning.