Skip to main content

B2B e-commerce med Umbraco og E-bit-integration

Madam Stoltz

Interiør til hele verden

Opgave

I tæt samarbejde

Madam Stoltz har været kunde hos os siden 2018/19, hvor vi i starten blev tilknyttet som ekstra assistance, da de havde brug for hjælp til deres B2B webshop, der er bygget på en Umbraco-løsning.

Webshoppen kørte på det tidspunkt meget langsomt, hvilket var utilfredsstillende for både kunder, når de skulle bestille varer, og for administrator, når der skulle opdateres varer i webshoppen. 

Med vores kendskab til Umbraco, var opgaven i første omgang at kigge på performance problemet og finde en løsning, som kunne få webshoppen til at køre hurtigere og mere stabilt.

Efterfølgende har vi udvidet samarbejdet med kunden, og arbejder nu løbende på at videreudvikle deres webshopløsning med nye features.

Udfordring

En løsning på problemet

Opgavens helt store udfordring var at få lokaliseret, hvorfor webshoppen kørte så langsomt. Vi fandt frem til, at det var selve motoren i webshoppen og integrationen til ERP-systemet, der var årsag til den dårlige performance.

Løsningen på problemet var at få udskiftet motoren med en E-bit løsning. En løsning, som passede godt sammen med den eksisterende webshop, der i store træk kunne genbruges, og som ville forbedre kundens arbejdsgange, da de vedligeholder deres produkter i ERP-systemet.

Om

Made by hand · Chosen by heart

Madam Stoltz er en dansk virksomhed med 25 ansatte, der har specialiseret sig i design og produkter til boligindretning. Virksomheden blev grundlagt på Bornholm i 1995, og drives af Pernille Stoltz og hendes mand Peter Bundgaard.

Deres B2B webshop indeholder et stort udvalg af håndlavede produkter, der fremstilles hos udvalgte producenter i Indien, Marokko, Kina og Vietnam.

Varesortimentet spænder fra tekstiler til møbler og lamper, fra praktisk tilbehør til hyggelige need-to-haves, og sælges via webshoppen til kunder i hele verden.

Løsning

Løbende videreudvikling

Webshoppen er blevet væsentligt forbedret med tilføjelsen af en E-bit løsning, der henter produktdata direkte fra ERP-systemet og præsenterer det i webshoppens front-end.

Med denne optimering har Madam Stoltz fået en webshop med bedre performance. Hvilket kunderne kan mærke, når de shopper rundt på sitet, og administrator oplever ligeledes mindre spildtid, når content skal vedligeholdes.

Derefter har vi opfrisket webshoppens design med små tilpasninger, der gør designet tidssvarende og sikrer en pæn præsentation uanset om webshoppen tilgås via mobil eller computer.  

Nyeste tilføjelse til løsningen er en funktion i iPaper visningen af varekataloger, så kunden kan lægge varer fra kataloget direkte i Madam Stoltz kurven sammen de andre varer fra webshoppen.

Ved at tilpasse iPaper visningen, er varekatalogerne blevet en mere integreret del af sitet. Det er en forbedring af kundeoplevelsen samt en optimering af ordrehåndtering for personalet, da kundens bestilling fra varekataloget og bestillingssiden samles til en ordre.

Andre fremhævede features i webshopløsningen:

  • Ordre historik
  • Faktura historik
  • Selvbetjeningsportal

Webshopløsningen til Madam Stoltz er resultatet af et tæt samarbejde med kunden og en kontinuerlig proces, hvor vi løbende optimere løsningen for at sikre, at webshoppen er up to date og fortsat passer til kundens behov.

Se løsningen her: www.madamstoltz.dk

E-bit integration

E-bit sikrer, at data leveres lynhurtigt til din webløsning. Et alternativ til de traditionelle webshopløsninger, hvor produkterne vedligeholdes i webshoppens back-end.

Vi sidder klar på telefon og mail

Interesseret i en B2B webshopløsning?

Tag fat i os og hør hvordan vi kan hjælpe med at fremme din forretning.

Back to top