Skip to main content

Dynamicweb Rapido, PIM og NAV integration

Lopolight

En global og kundeorienteret B2B webshop

Opgave

Digital fornyelse

Lopolight leverer navigationslys til sejlere i hele verden. De havde brug for en fornyelse af deres website samt at få omdanne deres varekatalog til en B2B webshop.

Udgangspunktet for deres kunder er forskelligt, hvilket løsningen også skulle afspejle. Det har derfor været vigtigt for Lopolight at få en webshopløsning, hvor kunderne bliver guidet i en retning af de varer, der passer til deres fartøj.

Udfordring

Brugertilpasning

Da Lopolight henvender sig til kunder i hele verden, skal webshoppen også kunne håndtere en række forskellige valutaer. Udfordringen her var at bestemme kundens valuta, så kunden får vist den rigtige pris. Det har vi løst ved at vise en valuta ud fra kundens IP-lokation.

Om

Varer til hele verden

Lopolight har siden begyndelsen af ​​00'erne leveret LED-navigationslys til sejlere over hele verden, og er i dag førende på verdensplan inden for navigationsbelysning.

De designer og producerer LED-navigationslys, kontrol- og overvågningssystemer og anden belysning til brug på fritidsyachter, superyachts, flådefartøjer, arbejdsbåde og andre kommercielle fartøjer.

Deres vision er at øge sikkerheden på verdens skibe ved at levere de bedste og sikreste navigationslys for at minimere risikoen for kollision.

Løsning

En kundeorienteret løsning

Vi har bygget en ny B2B webshopløsning til Lopolight, baseret på en tilpasset Dynamicweb Rapido-løsning, med integration til deres ERP-system, Dynamics NAV.

Varedata er blevet samlet i en PIM-løsning, hvilket giver Lopolight bedre kontrol over deres varekatalog.

For at guide kunderne hen til de rigtige produkter, har vi lavet en brugervenlig filtrering, så brugeren kan klikke kategorier til og fra for at få en specificeret varevisning. Fx kan der vælges bådtyper og bådstørrelser, hvilket har stor betydning, når der skal bestilles navigationslys.

Produkterne vises i oversigten med en aktuel lagerstatus og en pris i brugerens valuta. Evt. rabatter vises direkte i oversigten samt i kurven. Når kunden er logget ind, vil der også være adgang til at hente fakturaer og kontoudtog.

Lopolight vil gerne sikre, at kunderne bestiller de rigtige varer til deres fartøj. Det er derfor ikke muligt at bestille varer uden at være oprettet som B2B bruger i webshoppen, og specielle produkter kan ikke lægges i kurven. Her kan kunden i stedet indsende en ”Product request” og få en personlig vejledning om produktet.

Ønsker privatpersoner at bestille varer hos Lopolight, skal det ske gennem en registreret forhandler. Via et Custom forhandler kort kan kunden finde frem til den nærmeste forhandler.

Med en integration til QuickPay betalingsgateway, har webshoppen fået en betalingsløsning med mange forskellige betalingskort og betalingsmetoder, hvilket er vigtigt, når Lopolight sælger til kunder over hele verden.

Vi har rådgivet Lopolight om design og opsætning, så de selv har kunnet sætte siderne op.

 

Løsningen til Lopolight - kort fortalt:

  • Ny B2B webshop
  • Baseret på en standard platform
  • Adgang til selv at opsætte sider m.m.
  • Stærk integration til deres ERP-system
  • Varedata samlet i en PIM-løsning
  • Fokus på brugerrejsen

 

Se løsningen her: www.lopolight.com

 

Vi sidder klar på telefon og mail

Interesseret i en B2B webshopløsning?

Tag fat i os og hør hvordan vi kan hjælpe med at fremme din forretning.

Back to top